Færdselsregler og kørekort til el scooter, el-kørestol og kabinescooter
Færdselsregler om El køretøjer

Kort fortalt om færdselsregler til el-køretøjer
| Emne | El-scooter | El-kørestol | Kabinescooter 15 km/t |
|---|---|---|---|
| Kørekort | ❌ Nej | ❌ Nej | ❌ Nej |
| Fortov | ✅ Ja | ✅ Ja | ⚠️ Kun i gangtempo |
| Cykelsti | ✅ Ja | ⚠️ Ved behov | ✅ Ja |
| Vej | ✅ Ja | ⚠️ Ved behov | ✅ Ja |
| Forsikring | Anbefales | Indbo dækker ofte | Anbefales |
Færdselsregler og kørekort til el scooter, el-kørestol og kabinescooter
Kørsel på elscooter går ind under Cykeldirektivet. Det betyder at du skal køre på cykelstien, hvis der er en sådan. Er der ikke nogen cykelsti, skal du køre på vejbanen, og holde dig inde i højre side. Når du skal svinge til venstre, skal du opføre dig som cykellisterne. Du må ikke svinge ind i krydset som bilister.
Når du kører el-scooter må du to ting som cykellisterne ikke må. Du må kører på fortovet og i gågader. Når du gør dette, skal du udvise særligt hensyn til de gående, og du må ikke køre stærkere end en rask person kan gå. Det vil sige 5 til 6 km/t. Der er ikke noget lovkrav om sikkerhedssele eller sikkerhedshjelm. Din indboforsikring vil være dækkende for forsikringsforhold. Find mere om færdselsregler og kørekort el scooter hos Færdselsstyrelsen.
Lovgivning om 3- og 4-hjulede el-scootere i Danmark

El-scootere – også kaldet mobility-scootere – er blevet et uundværligt hjælpemiddel for mange ældre og personer med gangbesvær. De giver frihed, mobilitet og mulighed for at deltage i hverdagen uden fysisk overbelastning. En 3- eller 4-hjulet el-scooter betragtes ikke som et motorkøretøj. Den er juridisk set et kørestolslignende hjælpemiddel.
Det betyder, at du ikke skal have kørekort, registrering eller nummerplade, og at kravene er langt mere fleksible end ved knallerter eller el-løbehjul. Dette gør dem særligt velegnede til ældre, personer med nedsat mobilitet og borgere, der ønsker et stabilt og sikkert transportmiddel i hverdagen. Der findes ingen lovbestemt aldersgrænse, men el-scootere er målrettet personer med nedsat mobilitet. Børn og unge bør ikke bruge dem, medmindre det sker som led i handicapkompensation.
Det vigtigste man skal vide om kørsel på en el scooter
En 3-hjulet el-scooter eller 4-hjulet el-scooter giver stor frihed for personer med gangbesvær, og reglerne i Danmark gør det let og trygt at bruge den:
- Betegnes som hjælpemiddel, ikke motorkøretøj
- Må køre på fortov, cykelsti, vej og i gågader
- Ingen kørekortkrav
- Ingen lovkrav om forsikring (men anbefales)
- Maks. hastighed 15 km/t
- Krav om lys, reflekser og CE-mærkning
- Ingen registrering eller nummerplade
- Et køretøj med frihed, ansvar og mobilitet – på dine præmisser.
En brugt 3-hjulet el-scooter eller brugt 4-hjulet el-scooter er en økonomisk løsning, der giver større frihed i hverdagen. Vores brugte modeller er servicerede, klargjorte og følger de samme danske færdselsregler som nye el-scootere, så du kan køre trygt og sikkert fra første dag.
Hvor må man køre med en el-scooter?
En el scooter giver brugeren stor bevægelsesfrihed og gør det muligt at klare indkøb, besøge venner eller komme til læge, selv hvis man har gangbesvær.
Mobilitetsscootere må bruges de fleste steder, så længe man tager hensyn:
- Fortov – Tilladt – men scooteren skal holde gangtempo (ca. 3–6 km/t), så den ikke er til fare for fodgængere.
- Cykelsti – Helt lovligt og ofte den mest hensigtsmæssige løsning, når man kører længere strækninger.
- Vejen – Tilladt, når der ikke findes cykelsti eller fortov.
- Gågader og indkøbscentre – Tilladt i roligt tempo, og ofte accepteret de fleste steder, medmindre andet er skiltet.
Hvad er hastighedsgrænser for el-scootere?
En mobility-scooter må køre maksimalt 15 km/t ifølge dansk regelramme. De fleste modeller ligger mellem:
- 6–8 km/t (små modeller, indendørs/let brug)
- 10–15 km/t (større udendørs modeller)
I tætte områder, på fortov og i gågader skal hastigheden justeres ned til fodgængeres tempo.
El-kørestol – færdselsregler og kørekort

En el-kørestol er et decideret handicaphjælpemiddel styret med joystik. Der vil du ikke kører over 6 til 7 km/t. Hvilket gør, at du skal køre på fortovet og du må gerne køre i gågader og alle andre steder hvor folk ellers befærder sig. Skal du ud på vejbanen skal du være særlig agtpågivende for øvrig trafik. Der er ikke noget lovkrav om sikkerhedssele eller sikkerhedshjelm. Din indboforsikring vil være dækkende for forsikringsforhold. Du skal ikke have kørekort til el kørestol.
En brugt el-kørestol giver dig frihed, komfort og mobilitet til en attraktiv pris. Alle vores brugte el-kørestole er gennemgået, serviceret og klargjort, så de lever op til de samme danske færdselsregler som nye el-kørestole.
Kabinescooter – færdselsregler og kørekort

Kabinescooter deles op i to typer med forskellige regler. Dem der kører 15 km/t og dem der kører 30 km/t (25 km/t). For begges vedkommende skal du køre på cykelstien. Hvis du fylder for meget på cykelstien og er til gene for cyklisterne, så skal du køre på vejbanen hvor du skal køre inderst til højre. Begge kabinescootertyper skal være EU-godkendte jf. EU-forordning 168/2013. Det er du naturligvis sikret, hvis du køber en kabinescooter gennem Pegasus-Elscooter.
Når du kører i en kabinescooter der kører 15 km/t må du godt nødtørftigt køre på fortovet, men ikke med en hastighed over 5 til 6 km/t. Det er dog ikke så velanset, da en kabinescooter fylder mere end en almindelig elscooter. Der er ikke noget lovkrav om sikkerhedssele eller sikkerhedshjelm. Din indboforsikring vil være dækkende for forsikringsforhold. Du skal ikke have kørekort til kabinescooter med max hastighed på 15 km/t.
Kører du en kabinescooter med 30 km/t (25km/t) så gælder samme regler som for dem der kører 15 km/t med undtagelse af, at du skal have en selvstændig ansvarsforsikring og knallertkørekort. Knallertkørekort kan du få udstedt uden prøve af nogen art. Blot skal du være født før den 19. januar år 2013. Kørekort kan bestilles hos Borgerservice i din kommune. Du kan læse mere om forsikring her. Husk, at du skal have lys på dit køretøj når du kører i trafikken i lygtetændingstiden.
En brugt kabinescooter kombinerer komfort, beskyttelse mod vind og vejr samt stor mobilitet – til en fordelagtig pris. Vores brugte kabinescootere er gennemgået, serviceret og klargjort, så de opfylder de gældende danske færdselsregler.
3-hjulede kabinescootere betegnes som ”knallert”.
- Du skal være mindst 15 år for at køre kabinescooter. 15-18 årige skal tage et knallertkørekort, før de kan køre en 3-hjulet kabinescooter.
- Du må køre en 3-hjulet kabinescooter, hvis du er fyldt 18 år før 19. januar 2013. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt med kørekort til en 3-hjulet kabinescooter.
- Til en 3-hjulet kabinescooter, som kører 45 km/t (stor knallert), skal du have kørekort til bil/mc eller et stort knallertkørekort.
- 3-hjulede kabinescootere med 30 km/t betragtes som en knallert og skal derfor følge færdselsreglerne for knallerter.
- 3-hjulede kabinescootere med 45 km/t betragtes som en bil/mc og skal derfor følge færdselsreglerne for bil/mc.
4-hjulede kabinescootere betegnes som ‘quadricykler’.
- Du må køre en 4-hjulet kabinescooter med 45 km/t, hvis du har bilkørekort.
- En 4-hjulet kabinescooter, som er indregistreret som handicapkøretøj, og som derfor kun kører 15 km/t, kræver ikke kørekort.
- Du skal som tommelfingerregel følge færdselsreglerne for bilister.
Parkeringsregler til kabinescootere og el-scooter

Når du parkerer en el-scooter eller kabinescooter, afhænger reglerne af, hvordan køretøjet er registreret. En el-scooter eller kabinescooter med maks. hastighed på 15 km/t og uden nummerplade betragtes som et hjælpemiddel – den må parkeres på fortovet, så længe den ikke spærrer for fodgængere, barnevogne eller kørestole. Kabinescootere eller el-scootere med nummerplade betragtes derimod som motorkøretøjer og skal derfor parkeres på gaden eller på almindelige parkeringspladser. De må ikke stå på fortovet eller cykelstier. Kort sagt: Følg samme parkeringsregler som for cykler, hvis den er et hjælpemiddel – og som biler, hvis en el-scooter eller kabinescooter har nummerplade.
Godkendelser til el scooter, el-kørestole, kabinescooter
Hos Pegasus-Elscooter lægger vi stor vægt på, at de oplysninger, vi giver om færdselsregler, kørekort og lovgivning, er korrekte og bygger på officielle danske myndigheders vejledninger. Derfor er indholdet på denne side udarbejdet med udgangspunkt i information fra Lægemiddelstyrelsen og Færdselsstyrelsen, som er de ansvarlige myndigheder på området.
Pegasus er desuden registreret hos Lægemiddelstyrelsen som virksomhed inden for medicinsk udstyr. Det betyder, at vi lever op til de gældende regler for registrering og markedsføring af medicinsk udstyr i Danmark. Vores el-scootere, el-kørestole og flere af vores kabinescootere er CE-mærkede, og de modeller, der er klassificeret som medicinsk udstyr, opfylder de gældende krav i EU’s lovgivning om medicinsk udstyr.
Hvis du ønsker at læse mere om reglerne, kan du finde de officielle vejledninger her:
- Lægemiddelstyrelsen – Lovgivning om medicinsk udstyr
- Lægemiddelstyrelsen – Liste over registrerede virksomheder
- Færdselsstyrelsen – Motordrevne kørestole
- Færdselsstyrelsen – Regler om kørekort
- Borgerservice
Vi anbefaler altid, at du benytter de officielle myndigheders vejledninger, hvis du ønsker den mest detaljerede information om lovgivning og gældende regler.
Se mere af vores øvrige udbud af el scootere og tilbehør her.
FAQ

