Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

 

Nedenstående leverings- og handelsbetingelser hos Pegasus El-scooter gælder for leverancer fra Pegasus El-scooter A/S. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem os og dig som køber.

 

 

Bestilling og betaling

Det er nemt, hurtigt og bekvemt at handle hos Pegasus.

I Pegasus web shop kan du købe el scootere, kabinescootere, el kørestole og ekstraudstyr.

Når du har besluttet dig for at købe en af vores vare så klikker du på køb af den ønskede vare som så automatisk lægges i kurven.

Du kan tilføje flere køb på samme måde. Når du har hvad du skal bruge, klikker du på ”vis kurv”/ gå til kassen i øverste højre hjørne. Du kan nu se en oversigt over dine køb. Herefter trykker du på bestil og indtaster dine kundeoplysninger. Vælg leveringsadresse. Når dette er gjort, trykker du på ”gå videre” og du når frem til det sted, hvor du skal vælge betalingsmetode. Afslutningsvis skal du læse og acceptere vores forretningsbetingelser. Tryk ”godkend ordre” og din ordre registreres. Du modtager umiddelbart efter en ordrebekræftelse pr. e-mail, som du bør udskrive og gemme til du har modtaget dine vare.

Pegasus modtager betaling via gængse betalingskort og beløbet trækkes først på din konto når vi har afsendt eller leveret dine vare.

 

Fragt og levering i Danmark

Pegasus afsender som udgangspunkt alle varer senest én hverdag efter, at ordren er registreret og betalt. Forsendelser sendes med GLS, som normalt leverer dagen efter afhentning hos os. Kunden kan derfor som hovedregel forvente levering inden for 48 timer fra bestilling og betaling.

Alle el-scootere, el-kørestole og kabinescootere leveres fragtfrit til adresser på brofaste øer i Danmark. Ved køb i webshoppen pålægges der dog et administrationsgebyr på 125 kr. pr. ordre. For øer uden fast broforbindelse leveres varerne til nærmeste kaj på fastlandet. Dette gælder ligeledes for efterfølgende servicebesøg eller garantirelaterede ydelser.

På tilbehør, ekstraudstyr og reservedele til el-scootere tillægges en fragtomkostning på 125 kr., når varen kan sendes i en stor konvolut eller tilsvarende lille pakke. Hvis ordren kræver forsendelse i større pakker, forbeholder Pegasus sig retten til at opkræve et fragtgebyr på 150 kr. grundet øgede pakke- og transportomkostninger. Ved køb af batterier til el-scootere opkræves et særskilt fragtgebyr på 350 kr. pr. pakke med to batterier, da disse har en væsentlig højere vægt.

Hvis der opstår behov for at justere fragtprisen på en ordre, vil Pegasus’ kundeservice kontakte kunden efter bestillingen er gennemført. Ordren sendes først, når kunden har godkendt de ekstra omkostninger.

 

Handler du fra Sverige, Grønland, Færøerne eller Tyskland

Du skal være velkommen til at handle fra Sverige, Grønland, Færøerne eller Tyskland i vores shop. Fragtpris er efter aftale. Du vil blive kontaktet af Pegasus kundeservice efter gennemført bestilling.

Handler du fra Norge

Du skal også være velkommen til at handle fra Norge i vores shop. Fragtpris til Norge er efter aftale. Du vil blive kontaktet af Pegasus kundeservice efter gennemført bestilling. Når vi gennemfører handlen og trækker betalingen på din konto, så vil vi fradrage den danske moms som er 25 %. Du vil efterfølgende af de norske myndigheder blive opkrævet norsk moms og told.

Fragten vil skulle tillægges den samlede betaling. Denne omkostning vil i hvert enkelt tilfælde blive efter tilbud, eller du som køber forestår for egen regning fragt-afhentning på vores lager i Danmark.

 

Returret i følge handelsbetingelser

Ved onlinehandel, er handelsbetingelser hos Pegasus El-scooter omfattet  af fortrydelsesret og returret. Det vil sige, at hvis du køber varer i Pegasus web shop har du altid 14 dages returret fra du har modtaget varen.

Ønsker du at returnere varen skal du give os skriftlig besked herom inden for de 14 dages returret. Vi skal have varen returneret til vores adresse umiddelbart efter du har givet meddelelse om fortrydelsen og senest 7 dage efter. Varen returneres for din udgift.
Send os en mail eller ring til os og bed om et returskema. Når du har modtaget dette, så læg det i din returpakke alt således vi ved at det er din vare der kommer retur til os.

Når vi har modtaget varen retur i original emballage og varen i øvrigt er pæn og i orden og ubrugt, så vil vi returnere din betaling til det betalingskort du har anvendt i forbindelse med købet.

 

Reklamation

Har du oplevet fejl eller mangler på vores varer er vi naturligvis meget interesseret i, at få meddelelse om dette hurtigst muligt. Der er to års reklamationsret.
Send os en mail eller ring til os og vi vil sende dig et reklamationsskema. Udfyld reklamationsskemaet og gerne med foto og kort beskrivelse af fejl eller manglen. Herefter vil vi hurtigt komme tilbage til dig om det videre forløb. Det kan være fremsendelse af en ny vare til dig eller, at vi ønsker varen retur til nærmere undersøgelse. Se mere info i vores afsnit Tryghed.

 

Personoplysninger i følge handelsbetingelser

Ingen personlige oplysninger der registreres på vores hjemmeside bliver overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. I forbindelse med elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem webshopsystemet.

Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. Det er muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Disse kan slettes på et senere tidspunkt i browserindstillingerne.

Under et køb udbeder vi os information om, navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk i krypteret form. De gemmes i 5 år relateret til IP adressen hvorfra købet er foretaget. Dette er lovpligtigt i henhold til Persondataloven og kan bringes i anvendelse ved politimæssig efterforskning ved f.eks. kortmisbrug.

Læs mere om handelsbetingelser i forbrugerloven klik her.

Indkøbskurv